ALs Journalistkarriere

Det, der lignede en yderst lovende journalistkarriere, fik en brat ende i august 1926, da det ikke længere lod sig skjule, at Vimmerby Tidnings journalistelev var gravid. Det var et spørgsmål om tid, før der ville blive hvisket og tisket, og de finere fruer i byen stikke næsten i vejret, når de fik øje på Astrid Ericsson i gadebilledet. Sådan var det bare dengang, fortæller en ældre smålandsk kvinde - At der var en ung kvinde på landet, som blev gravid uden at være gift eller forlovet. Flygt og fød, eller bliv og bring skam over familien.

Det var hverken en gammel skolekammerat, en yngre bonde, på egnen eller en handelsrejsende, der var far til Astrids barn, men derimod Vimmerby Tidnings ejer og chefredaktør - den knap 50 årige Reinhold Blomberg, som var gift for anden gang, efter at hans første kone døde i 1919 og efterlod ham syv børn, hvoraf flere var jævnaldrende med Astrid Ericsson.

Det var denne driftige, indflydelsesrige mand, der i 1925 forelskede sig i avisens syttenårige journalistelev og begyndte at sværme for hende på en måde, som Astrid Ericsson aldrig havde oplevet før, men nok hørt og læst om. Hun afviste ham ikke, og de indledte et kæresteforhold, der af indlysende grunde måtte være hemmelig, og som sandsynligvis strakte sig over et halvt år.

Det var grænseoverskridende. Ikke kun for Astrid Ericsson var totalt uerfaren og uvidende på det seksuelle område, men også fordi Reinhold Blomberg var en gift mand med en skilsmissesag hængende over hovedet.
Og så var der lige det, at Vimmerby Tidnings chefredaktør og det respekterede forpagterpar Ericsson på Näs ikke bare var på hat med hinanden, men ved flere lejligheder også havde arbejdet tæt sammen med Blomberg.
De nærmere omstændigheder omkring Astrids affære med sin chef, der på det tidspunkt ikke længere boede under samme tag som sin hustru, ved man ikke så meget om.
Bevarede breve fra det mest dramtiske år i Astrid Lindgrens liv, da hun bliver gravid i marts, flytter til Stockholm og føder Lars (kaldet Lasse) i København i december, findes der ikke mange af. Tilsvarende fik den store offentlighed aldrig kendskab til navnet på faderen til drengen, så længe Astrid Lindgren levede, selv om hendes egen familie, dele af Reinhold Blombergs vidt forgrenede slægt og folk i Vimmerby godt vidste, hvem der var tale om.
Den hemmelighed ønskede Astrid at holde på, så længe det var muligt først og fremmest af hensyn til Lasse.
Astrid var ikke glad for at offentligheden skulle vide at hun var blevet gravid med en mand der var flere år ældre, gift og hendes chef.
Men hendes veninde Margareta Strömstedt synes at hun skulle fortælle med sine egne ord- hvordan hun havde det med det.
Efter meget overtalelse indvilgede Astrid i at skrue tiden tilbage til en periode i sit liv, da hendes tilværelse forandredes radikalt. Der blev dog stadig holdt hus med sandheden. Historien om den uønskede graviditet præsenterede Lasses mor som en uheldshistorie og faderens identitet blev henlagt i det dunkle. Der havde været tale om en fejltagelse, længere var den ikke. “Jeg vidste, hvad jeg ville og ikke ville. Barnet ville jeg have, men ikke barnets far” - AL.