Jens Andersen i Astrid Lindgrens fodspor - Del 1 ”De ensomme børn”.
Dokumentar anmeldelse: Jens Andersen i Astrid Lindgrens fodspor - Del 1 ”De ensomme børn”.
Handling:Jens Andersen dykker ned i Astrid Lindgrens bevægende livshistorie som fortælles i bl.a. Vimmerby og Stockholm.
Her begynder det hele med historien om Astrid Lindgrens søn Lasse, som hun fødte som kun 19-årig – hemmeligt og uden for ægteskab.
Astrid måtte, kun to uger efter hun havde født Lasse på Rigshospitalet i København, overgive ham til en plejemor på Håbets Allé i Brønshøj. Her voksede han op som et lille dansk barn med en dansk mor og en svensk ”mamma”, der kun havde råd til at tage togturen fra Stockholm til Brønshøj et par gange om året for at besøge sin søn.
Jens Andersen har en teori om, at følgerne af Lasses opvækst kom til at præge mange af de børn, først og fremmest drenge, der befolker Astrid Lindgrens litterære univers. Her finder man ofte ensomme og forladte, men kreative børn, der overlever mentalt ved at gå ind i et eventyrligt univers. Astrid Lindgrens bitre erfaringer med Lasses opvækst synes at være, at det at blive forladt er mere angstfuldt en selv døden.
Astrid Lindgrens brevveksling med Sara som er god beskrevet i bogen Jeg lægger dine breve under madrassen er også beskrevet i denne dokumentar.
De fortalte hinanden om deres holdninger, hvordan det var at være teenager dengang og om ensomhed.
Jens Andersen fortæller om Astrid Lindgrens barndom i Vimmerby. Astrid var allerede i en ung alder god til at fortælle og skrive historier uden måske selv at vide at det var det hun skulle i fremtiden.
Da Lasse var fem år, blev hans danske plejemor alvorligt syg, og Astrid var nødt til at tage ham til Stockholm. Da det ikke gik, blev han placeret hos Astrids forældre på Näs ved Vimmerby, indtil hun giftede sig med Sture Lindgren. Først da kunne hun for alvor tage Lasse til sig i hendes og Stures Lindgrens nye hjem i Stockholm.
Kommentar: Jeg synes denne dokumentar i 2 dele. Er helt fantastisk. Fordi det beskriver Astrid Lindgrens liv så godt og ærligt som den var. Uden nogen form for ting som er overset i hendes liv. Det er gribende, rørende, spændende og medrivende at se denne dokumentar om et menneske som bare var helt igennem fantastisk både som person og forfatter!

Kommentarer
Send en kommentar