Boganmeldelse: Åndemaneren skrevet af Lotte Petri
Boganmeldelse: Åndemaneren 2 bog i krimiserien Blod Engel skrevet af Lotte Petri.
Handling: Drabsefterforsker Sofie Engell og statsobducent Hack Grandahl er blevet kaldt til Grønland af politimesteren i Nuuk for at efterforske et mord og foretage en retsmedicinsk undersøgelse af et ungt par. Politiet har arbejdet med en teori om et udvidet selvmord. Men hvorfor er kvindens baghoved smadret fuldstændigt? Og hvorfor havde manden ikke bare skudt sig selv, når han havde en riffel lige ved hånden? Og hvad var motivet, når parret netop stod og skulle giftes og var dybt forelsked?
Det viser sig snart, at der er tale om et blodigt dobbeltdrab. Da Sofie begynder at undersøge en række uopklarede sager, opdager hun et mønster på gerningsstederne. En dukke sammensat af ligdele bliver efterladt som varsel forud for drabene. Da endnu en dukke bliver fundet, venter befolkningen i Nuuk rædselsslagent på, at det næste drab bliver begået. Jagten sætter ind på en nådesløs seriemorder.
Kommentar: Åndemaneren er en vild spændende, gribende, medrivende, underholdende, skræmmende god krimi som man virkelig skal læse!
Man bliver draget af den fortælling der er i bogen bla. af kulturen i Grønland spiller en vigtig rolle. Det er virkelig en lærerig måde at lære et andet land på, ved at læse om det i en krimi.
Jeg var meget spændt, inden jeg gik i gang med at læse den.
Om det kunne ødelægge noget for hovedpersonerne af tage dem et andet sted hen og om bogen kunne underholde og fange en ligeså meget som Tandsamleren. Det synes jeg helt bestemt at den kunne, så mine forventninger til bogen er helt klart blevet indfriet.
Tak til Lotte for endnu en skøn bog - Glæder mig til at høre mere til Sofie Engell og hendes hold i fremtiden.
Kan helt klart anbefale at læse den.

Kommentarer
Send en kommentar