Tabita skrevet af Iben Mondrup
Boganmeldelse af Tabita skrevet af Iben Mondrup.
Handling:
Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. 🙂
Kommentar: Tabita er en gribende, spændende, til tider barsk og medrivende bog som handler om at blive adopterede og få nogle nye plejeforældre fordi ens biologiske mor ikke har været i stand til at kunne varetage, er i stand til og tage ansvar for ens barn/børn.
Jeg er selv adopteret så kan relatere til følelsen af at være anderledes og skulle kæmpe en kamp for at blive accepteret, føle at man var en del af et fælleskab.
Der har været mange udfordinger undervejs i forhold til at være adoptivbarn - der var mange ting man skulle lærer og ting som tog længere tid for mig at lære end for alle andre.
Men synes i dag at jeg er kommet i mål, med det meste af det.
Synes nogle af de ting Tabita oplever er meget barsk, voldsom og tankevækkende at læse om også da jeg hørte at nogen af de ting hun oplever er foregået i virkeligheden, for børn i Grønland.
Det gør også bogen meget troværdig og fik mig til at blive ved og ved med at læse fordi man ikke kunne lægge den fra sig.
Jeg kan varmt anbefale at læse Tabita! 😊
Iben glæder mig til en 2 ere - det glæder jeg mig til 🙌👏
Handling:
Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme i Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark. 🙂
Kommentar: Tabita er en gribende, spændende, til tider barsk og medrivende bog som handler om at blive adopterede og få nogle nye plejeforældre fordi ens biologiske mor ikke har været i stand til at kunne varetage, er i stand til og tage ansvar for ens barn/børn.
Jeg er selv adopteret så kan relatere til følelsen af at være anderledes og skulle kæmpe en kamp for at blive accepteret, føle at man var en del af et fælleskab.
Der har været mange udfordinger undervejs i forhold til at være adoptivbarn - der var mange ting man skulle lærer og ting som tog længere tid for mig at lære end for alle andre.
Men synes i dag at jeg er kommet i mål, med det meste af det.
Synes nogle af de ting Tabita oplever er meget barsk, voldsom og tankevækkende at læse om også da jeg hørte at nogen af de ting hun oplever er foregået i virkeligheden, for børn i Grønland.
Det gør også bogen meget troværdig og fik mig til at blive ved og ved med at læse fordi man ikke kunne lægge den fra sig.
Jeg kan varmt anbefale at læse Tabita! 😊
Iben glæder mig til en 2 ere - det glæder jeg mig til 🙌👏
Kommentarer
Send en kommentar